Lydmaskering kan hjælpe spisesteder og museer med gøre oplevelser endnu større og bedre for deres gæster.
Det er en vigtig faktor for gæster på et spisested såvel som på et museum, at de kan nyde deres oplevelse i fred og ro og uden at blive forstyrret af andre gæsters samtaler. Med lydmaskering kan firmaer skabe optimale akustiske lydmiljøer og dermed opfylde deres gæsters ønske om ro.
Herunder er nogle eksempler på de mange løsninger og fordele, som lydmaskering kan resultere i. Her handler det om, at man som virksomhed skal kunne tilbyde gæster en god oplevelse.
Kantine og spisested
Der er ofte meget snak i en kantine, og det er samtidig et sted, hvor medarbejdere, studerende og lignende har behov for at slappe af og få en god oplevelse. Her kan lydmaskering skabe privathed for den enkelte person og for de små grupper af samtalende personer.
Lydmaskeringen sikrer, at lyden for hver eneste samtale holdes lige netop dér, hvor samtalen finder sted. For de personer, for hvem denne samtale er uvedkommende, sker der det, at samtalen bliver uhørbar og uforståelig.
Det betyder, at enkelte personer og grupper af personer får den ro, som de behøver; enten alene eller i selskab med gruppens andre personer.
Dermed kan en kantine tilbyde sine gæster den afslappende funktion og det afbræk i arbejdet, som er den tiltrængte pause, hvor der er mulighed for at få ladet ny energi op.
Når medarbejderer, studerende og lignende får ladet ny energi op fremfor at bruge energi, så er der netop mere overskud til at fortsætte dagens arbejde med optimal koncentration.
Ovenstående argumentation er den samme, der kan bruges med hensyn til fx cafeer og restauranter, hvor mennesker typisk også opholder sig for at kunne slappe af og få en god oplevelse.
Lydmaskering i kantiner, cafeer, restauranter og lignende er dermed en løsning, der kan sikre et lydmiljø, der gør det behageligt for gæster at opholde sig i de pågældende lokaler. For disse firmaer giver det et incitament til at lydmaskere deres rum, da et lokale med god akustik og lydmiljø kan være den konkurrenceparameter, der medfører at gæster vælger netop deres cafe, restaurant eller kantine.
Museum
På et museum er der relativt færre samtaler og mindre snak end i fx en kantine. Til gengæld kan selv et fåtal af samtaler og kun en smule snak gøre et besøg på et museum til en dårlig oplevelse for mange mennesker. De får nemlig ødelagt deres koncentration af den samtalestøj, der dog næsten altid er tilstede; uanset hvor mange (eller få) samtaler, der er i gang, og hvor meget de samtalende end forsøger at tale lavt. Hviskende tale skaber nemlig også samtalestøj.
Et besøg på et museum handler ofte om fordybelse, og det kræver god energi og koncentration at få så meget ud af et museumsbesøg som muligt. Besøg på museer sker ofte i små grupper, og det skal derfor være muligt at tale sammen i nuet om oplevelsen.
Det vil med andre ord sige, at der på et museum skal være stilhed for de personer, der ønsker at fordybe sig og samtidig mulighed for samtale i de grupper, hvor man er flere om at dele oplevelsen.
Denne kombination er et problem, der med lethed løses ved hjælp af lydmaskering, og det er endda en løsning, der sikrer, at de udstillede genstande får præcis den store opmærksomhed, som vi formoder, at museumsledelsen gerne vil opnå.
Lydmaskeringen er justerbar, og den fungerer i styrke i forhold til hvor mange personer, der opholder sig forskellige steder i et lokale. Det vil sige, at med en korrekt indstillet lydmaskering bliver der i et givent lokale skabt små private zoner, der består af en eller flere personer samt de lyde, som grupperne danner ved deres indbyrdes samtale. På den måde undgår personer i en gruppe eller hver for sig at blive påvirket af samtalestøj fra uvedkommende personer, der er sammen i andre grupper.
Maskering af samtalestøj er derfor en relevant løsning til museer og lignende udstillingsvirksomheder, da lydmaskeringen dermed bliver kunstværkernes usynlige forlængede arm, der sørger for, at der er fuldstændig fri passage af indtryk og oplevelser ind i hjernen på de gæster, der ser på udstillingens værker.